Rideundervisning

Ryttere udefra

 

Udefrakommende ryttere/heste skal have medlemskontigent og styr på vaccinationer efter gældende regler fra SEGES.

 

Ved brug af klubbens faciliteter skal man have enten facilitetskort eller et 10-turskort, se priser under prislisten.

 

Ikke medlemmer som ønsker behandling af deres hest på BORK, skal kunne fremvise overholdt vaccinationbog, samt betale et gebyr på 100 kr. til klubben. Man må kun medbringe egen hest/heste.

 

Ved køb af facilitetskort eller 10-turkort kontakt Heidi Ladefoged på tlf. 50 78 61 62

 

Er du ny på BORK?

 

Tænker du på at gå til ridning?

Hvis du godt kunne tænke dig at gå til ridning, men ikke helt er sikker – så er det en god ide at komme til en prøvetime.

 

 

En prøvetime

For at få en prøvetime skal du kontakte Heidi på tlf.: 50 78 61 62.

 

Hvad skal jeg have på

 

Når du kommer til en prøvetime eller starter til ridning er det en god ting at have bukser på som er lavet af noget

blødt stof – og eventuelt et par handsker. Desuden skal du have en ridehjelm på – vi har lånehjelme samt sikkerhedsveste.

Brug gerne gummistøvler eller sko med en hæl på, så foden ikke kan glide igennem stigebøjlen.

 

Husk at klæde dig på efter vejret.

 

Det er ikke tilladt at have sandaler på hos ponyerne/hestene.

 

Hvad gør jeg

 

Du skal møde 30 minutter før timens start og finde ridelæreren (som oftest i ridehuset). Eller kom ind i stalden og find én,

der kan hjælpe dig.

 

Når du kommer til din ridetime må du forvente at skulle strigle og sadle ponyen/hesten op. Derfor nytter det ikke at komme 10 minutter før timens start.

 

Hvis ponyen/hesten ikke går på holdet før dit, skal du strigle den.

 

Start med at rense hovene for at checke, om der mangler en sko, eller der sidder sten fast i hoven.

 

Derefter gnubber du ponyen/hesten over hele kroppen med en gummi gnubber for at løsne skidtet og øge

blodcirkulationen. Til sidst børster du ponyen/hesten med hårene for at fjerne løse hår og skidt.

Alt dette er vigtigt, ellers kan du risikere, at ponyen/hesten få gnavesår.

 

Hvis du ikke har strigler med, er der lånestrigler i stalden.

 

Hvad koster det

Når du går til ridning, skal du betale klubmedlemsskab og et månedligt kontingent.

Priser for prøvetime og undervisning – finder du under punktet “Priser”.

 

Hvad kan du modtage undervisning i?

Hos os kan du både ride på hold og få eneundervisning.

Vi tilbyder også undervisning i spring.

 

 

 

 

 

Halvpart på pony/hest

 

Kunne du tænke dig at have halvpart på en af rideskolens ponyer eller heste?

 

Når man tager halvpart i en af rideskolens ponyer eller heste, er det en måde at prøve hvordan det er at have egen pony/ hest.

Man skal sørge for den daglige udmugning, pasning af seletøj samt at have weekendvagt på lige fod med dem, som har egen pony/hest opstaldet.

 

 

Regler omkring at have halvpart:

 

  • Man skal deltage i den ugentlige dressur undervisning, hvis man vil modtage mere undervisning er prisen som egen pony/hest.

 

  • Det er kun halvpartsindehaveren der må ride på ponyen/hesten udenfor undervisningen.

 

  • Man må ikke springe eller bruge trav-bomme udenfor undervisningen.

 

  • Ponyen/hesten skal have en ugentlig fridag, der er man nød til at snakke med vores underviser for at høre hvornår de bruger den.

 

  • Den må max rides 1 time.

 

  • Der må kun rides på steder, som er anvist af rideskolen.

 

  • Man må tage ponyen/hesten med til stævne, dette skal dog aftales med Charlotte inden.

Ved hjemme stævner skal den dog deles med de andre elever.

 

  • Der skal altid være en voksen tilstede når der rides og gerne når ponyen/hesten håndteres.

 

  • Ved ponyens/hestens sygdom/halthed ydes der ingen kompensation, udover at undervisning kan tilbydes

på en af rideklubbens andre elevheste.

 

Hvem skal jeg kontakte

Har det din interesse kan du kontakte Heidi på tlf. 50786162

 

 

Der er stald møder et par gange om året, som man skal deltage i.

På møderne vil der være forskellig information og arbejdsopgaver

 

 

HUSK

 

  • Heste er ikke legetøj, men store dyr med et hårdt arbejde

 

  • Vær søde ved dem og færdes stille og roligt omkring dyrene

 

  • De har også brug for at slappe af

 

  • Brug træktov

 

 

 

 

 

 

 

Elevhestene på BORK